skulpturLogo
banner_kurser
Hjem | Agnethe Dujo | Søren Dujo |Værkstedet |Om bronzestøbning| Åbningstider | Kontakt
KUNSTKURSER....||Kurser generelt| Bronzestøbning | Kursuspriser |

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bronze kurser i KUNSTværkstedet dujo

 

 

Nedenfor er der en kursusbeskrivelse

Kursus priser

Praktisk

 

KURSUSBESKRIVELSE

3 dages grundkursus

Grundkurset fører dig gennem processen med at fremstille en cire perdue
(væk med voksen) bronzeskulptur.

Kursus består af en kunstnerisk del og en håndværksdel.

Kursusdag 1.

Man starter med kunsten. Du skal fremstille din skulptur i voks. Voks er et vidunderligt materiale at arbejde i. Det tørrer ikke. Det kan bære sig selv. Det er nemt at skære i og at lægge på. De fleste kommer til at holde af voksen som modelleringsmateriale. Mange kursister bliver 'hængende' til ud på aftenen fordi det er sjovt at forfine sin skulptur. Du skal helst blive færdig med din skulptur første kursusdag.


Kursusdag 2.


Den færdige voksskulptur skal gøres klar til støbning. Sammen med
læreren diskuteres hvor bronzen skal komme ind i skulpturen og hvor luft og
gasser skal komme ud, hvorefter beslutningerne omsættes til voks!
Når dette er klart bygges en støbeform omkring din skulptur og voksen smeltes ud. Når formene er klar til at komme i ovnen til tørring er kursusdag 2 slut. Vi prøver at være færdig allerede ved 14.00 tiden for at have længst mulig tørretid til formene. Du kan tage på turisttur i området eller slappe af som du nu har lyst til.

 


Kursusdag 3.


Dette er støbedagen. Læreren starter bronzeovnen op kl. ca. 7 om morgenen, så vi er klar til at støbe kl. ca. 9.00. Afhængig af din interesse for ovne etc. møder du ind, dog senest ca. 1/2 time før støbningen. (Aftales dagen før).
Støbeproceduren gennemføres - meget varmt og meget flot. Hvorefter vi drikker kaffe/the medens bronzen køler så meget, at vi kan komme til formene.
Efter ca. 1 time brydes formen og du møder din bronzeskulptur for første gang. Skulpturen har nu luftkanaler og støbekanaler af bronze ( det lavede vi jo i voks) og den er mere eller mindre indhyllet i støbeskaller. Bronzen frigøres for formrester.
Nu kommer der et arbejde med elmaskiner. Bronzekanalerne skal skæres væk og
støbeskallen skal fjernes. Herefter skal bronzen poleres. Dette arbejde er dejligt og man bliver 'høj' over at se sin skulptur blive fin og blank.

Endelig skal din skulptur - måske - patineres. ( der frembringes en kunstig ir eller rust der farver bronzen f.aks. grøn)

Grund kursus slut.

 

Priser.

Standard kurserne er enten på 3 eller  5 dage.

Et 3 dages kursus koster kr. 2400,- pr. person. og et 5 dages kursus koster kr. 4.000,- pr. person.
Hertil kommer materialeforbrug, der dækker bronze, gips, værktøj og energi ( dog ikke materialer til eventuelle forme og sokler.) Materialeforbruget beregnes ved at veje de færdige skulpturer. Der betales 600,- kr. pr. kg. færdig bronze.

Deltagerantal:

2 -3 personer pr. kursus. Hvis 1 kursist aftaler et kursus, gør vi hvad vi kan, for at finde mindst en kursist mere. Lykkes det ikke, forbeholder KUNSTværkstedet dujo sig retten til at aflyse kurset og evt. komme med forslag til et nyt tidspunkt.

Speciel kurser aftales individuelt. Hvad skal kurset indeholde, hvor mange deltagere er der, antal dage osv. På basis af ønskerne udregner KUNSTværkstedet dujo en pris for forløbet.

Specielkurserne afholdes også for enkeltpersoner men kursusprisen pr. dag er højere end ved standardkursewrne.

Praktisk.

Der kan højst være 3 elever ad gangen, men vi gennemfører gerne et kursus for 2 personer.

Ring for at aftale tidspunkt for kursus. Vi forsøger at oprette et kursus når du kan.

En kursusdag er tænkt fra klokken 10.00 - 16.00, men som du kan se ovenfor ovenfor variere dagslængden af hensyn til, hvad der praktisk kan lade sig gøre.

På et 3 dages kursus skal du regne med at nå EN´ skulptur, der til gengæld bliver gennemarbejdet.

På et 5 dages kursus kan du nå 2 gennemarbejdede skulpturer.

Standardkurserne koster kr.800,- pr.dag. Du får kaffe, te og kage samt adgang til alt nødvendigt værktøj og materiale (gibs - voks). Bronze afregnes ved kursets afslutning med kr. 600,- pr. kilo (dækker også slid på værktøj og forbrug af materialer)

Kurset gennemgår et komplet forløb efter Cirre perdue (tabt voks) teknikken. Andre teknikker vil blive omtalt, men ikke gennemført.

Se Kunstværkstedets kalender for evt. fastlagte kurser. Husk du kan altid skabe dit eget kursus ved at ringe/maile/sms's og aftale nærmere.

Hvis du har specielle ønsker til kursusforløb eller til videregående forløb skal du ringe for nærmere aftale.

Det er muligt at overnatte i området omkring KUNSTværkstedet dujo, både på Lild strand og i Bjerget by. Det er en rigtig god ide at kombinere et kursus med en miniferie, da nord Thy er utrolig smuk og varieret.

 

 

Hvis du skal købe mad eller andet ind på kursus er der 3 Km. til Frøstrup, 16 km. til Fjerritslev og 26 km. til Thisted.

RET TIL ÆNDRINGER FORBEHOLDES.